VELKOMMEN     OM JAN MUNCH     BUTIK & BAGHUSET     TIL DIG & DINE     NYHEDER     PRESSE     KONTAKT/FIND VEJ    
VINTERHI I blomsteroasen

Frem til det tidlige forår er Vognporten lukket og butikken og gården i vinterhi.

Vi arbejder dog også i vintermånederne bag lukkede porte og vil i hele hiet fylde BAGHUSET med friskbundne buketter og små blomstrende overraskelser.

Du er også meget velkommen til at kontakte os, hvis vi kan hjælpe dig med en buket, dekoration eller anden bestillingsopgave. Skriv til os på butik@janmunchblomster.dk eller ring på 30 20 55 00, så lader vi dine blomster vente i BAGHUSET.

Vores åbningsdato er endnu ikke fastlagt – men hold øje med Facebook, hvor vi selvfølgelig opdaterer undervejs.

PÅ GENSYN når alt igen spirer derude!
JULEN 2023

Traditionen tro starter julestemningen tidligt, når vi inviterer til juleweekend i den lille blomsteroase lørdag d. 11. & søndag d. 12. november, begge dage kl. 10-15. Gå gennem den magiske Vognport, kig ind i Gården, nyd stemningen i Orangeriet, smag julens portvine & besøg Pop-Up Julebutikken.

På gensyn til en weekend med hygge, blomster, kærlighed & stemning a la Jan Munch Blomster … som du kan læse alt om lige her
EFTERÅRSFERIE 2023

Gården holder lukket fra den 14. oktober 2023 kl. 14:00 til den 24. oktober 2023 kl. 10:00.

Baghuset holder dog åbent i perioden for sædvanlig selvbetjening - dog med begrænset vareudvalg.

Vi er fuldt tilbage tirsdag den 24. oktober til et fantastisk efterår i gården...
SENSOMMER 2023

Tirsdag d. 15. august knirker Vognporten igen, vores lille grønne oase bugner af sensommerstemning, Baghuset fyldes dagligt med sprøde buketter, enkle dekorationer & de uformelle Grab ’n Go buketter … og vi glæder os til sensommeren, efterårets gyldne toner – og lige pludselig endnu en julesæson.

Følg med, kig ind og lad dig inspirere – og snup altid gerne en pause på bænken i gården med en god kop kaffe fra en af vores naboer. Fuglene kvidrer … stemningen er skøn! Velkommen indenfor.
SOMMERFERIE 2023

Med tak for en smuk forsommer ønsker vi en god sommer fra blomsteroasen – som går i sommerhi fra lørdag d. 1. juli til tirsdag d. 15. august.

I en del af sommerferien arbejder vi dog bag lukkede porte med vores virksomheds- og hotelaftaler og kan derfor hjælpe med en blomstrende hilsen på bestilling. I ugerne 29, 30 og 31 holder vi dog helt lukket. Læs mere om sommeren i blomsteroasen lige her

Vi kan i hele sommerferien kontaktes på mailadressen butik@janmunchblomster.dk.

På gensyn - og rigtig god sommer!
FORSOMMER 2023

I forsommeren vil Vognporten, Gården og Orangeriet igen være et hyggeligt, grønt, lille frirum – og under overskriften blomster, kærlighed og stemning vil vi lade vores fantastiske håndværk og sæsonens smukke blomstermylder sprede ny energi.

Den traditionelle butik forbliver lukket – men der vil være masser af blomsteroverraskelser, som kan købes med hjem. Ikke mindst i Baghuset som blomstrer & dufter. Sid ned, tag gerne en kop kaffe med fra én af vores gode naboer, snup en pause og nyd, når forår skifter til sommer.
  Jan Munch ApS - Østergade 10 - 5500 Middelfart - Tlf. 30 20 55 00 - Email: butik@janmunchblomster.dk